Ole Rømer-skolen
Velkommen til et hus, hvor kreativitet og kultur danner rammen om fremtidens skole. Velkommen til en skole, hvor vi lærer at skabe.
Børne- og Kulturhuset er designet til læring og kreativitet. Her får Ole Rømer-Skolens elever fra 0.-6. klasse helt unikke rammer at udvikle sig i. Her lærer de ved at arbejde med både hænder, hoved, faglighed og fantasi. Her har vi et trygt miljø, hvor det enkelte barn udfordres på sit niveau.
På Ole Rømer-Skolen er vi optaget af at skabe meningsfuld og motiverende læring. Det er vores opgave at give eleverne de kompetencer, det 21. århundrede kræver, så de har de bedste forudsætninger for at gribe verden. Derfor lægger vi stor vægt på samarbejde, kritisk tænkning, kreativitet, og kommunikation. Børne- og Kulturhuset byder på de allerbedste rammer til vores undervisning.